Hallo derude? #1
Første skud rejseinspiration, værsgo. Masser Japan. Masser Frankrig. Og lidt andet.
Hvorfor fanden skulle du abonnere på det her nyhedsbrev? Jeg ved det ikke. Jeg ved kun, hvorfor jeg laver det.
Til dagligt går mit arbejde meget ud på at researche til kommende rejse- og madartikler. Og noget af al den research havner heldigvis i artikler i forskellige medier, men laaaaangt det meste af alt det fede, jeg finder ude fra verden, havner lige præcis ingen steder. Jo, som en pin på min Google Maps, og jeg tvinger da også et par anbefalinger på hoteller og restauranter ned i halsen på forskellige mennesker, jeg møder i virkeligheden, men det kunne da være fedt, hvis noget af det skønne ragelse, jeg skraber til bunke, kunne komme ud og leve lidt, ik’?!
Og det er så eksistensberettigelsen af dette nyhedsbrev.
Hvad kan du forvente af Hallo derude? En hel masse rejseinspiration i form af konkrete anbefalinger. Fedt! Det kan være både restauranter, hoteller, ture, destinationer, opskrifter, råvarer, bøger og jeg skal komme efter dig. Fra hele verden, du! Til fri inspiration.
Hvor tit udkommer det? Lad os se på det. Forhåbentlig en gang om måneden. Hvor mange anbefalinger er der pr. mail? Et par håndfulde. Er der nogen kommerciel interesse i det? Gid der var.
Nej, det er sgu bare fordi, jeg håber, at i kan gemme nogle af de her anbefalinger til fremtidige ture. Eller ligge på ryggen og drømme jer lidt væk. Det må man fandme også godt!
Velkommen til første udgave af “Hallo derude?”
Venlig hilsen, Sebastian Himmelstrup 🤘
Villa Akiko ⎜Gorcebjergene, Polen
(BESØGT 2022) Okay, det her er måske ikke ligefrem, hvad man tænker på, når man tænker “hotel”. Men skid lige hul i de fem stjerner og senge fra Hästens og spa-afdeling for en stund her. For der er en grund til, at Villa Akiko er det første sted, jeg ville tage tilbage til, hvis jeg kun måtte besøge ét hotel i hele verden. Akiko Miwa er den sejeste dame fra Nagano i Japan. Hun er over 80, og så har hun selv bygget hele hytten her på den polske skråning for 45 år siden midt ude i ingenting med den sygeste udsigt til Tatra-bjergene. Hvorfor Polen? Der var mere chilleren end i Japan, siger Akiko selv. Og lige så smukt, synes hun.
Nu har datteren Nobu Miwa overtaget driften af den lille pension, og det er bare fantastisk. Akiko er blevet en slags socialt trækplaster for stedet. Hyggeligt. Maden er desuden fuldkommen lækker og udelukkende autentisk japansk. Er der skide meget at tage sig til i Villa Akiko? Næh. Men jeg har haft lyst til at tage tilbage til den knirkende hytte, lige siden jeg trådte ud af den sidst. Læs min artikel om Akiko på Politiken, hvis det er.
Hanare ⎜Tokyo
(BESØGT 2024) En lille bobbel af ro midt i crazy-Tokyo. Faktisk er hele bydelen Yanaka, som Hotel Hanare ligger i, en bobbel af ro. Små lave huse, gamle mennesker på cykler, små izakayaer og mere grønt. Uanset, om man skal bo på Hanare, synes jeg Yanaka er en kæmpe anbefaling og lidt en hemmelighed, virker det til. Hanare er semi-klassisk ryokan-stil med fælles badeværelser og tatami på gulvet. Der er et par værelser, og de er ikke meget større end 15 kvadratmeter. Lidt nede ad den lille gyde, hvor hotellet ligger, er Hagiso, som er Hanares tilknyttede café, hvor de serverer morgenmad. Jeg har generelt en regel om, at jeg ikke spiser morgenmad på hoteller, hvis jeg kan undgå det, men efter at være TVUNGET (!) af min kæreste til at prøve den på Hagiso, skal jeg måske gentænke mine dogmer. Hagiso, der er også er et mini-kulturhus, er Yanakas fedeste lille café med overraskende god kaffe og fin simpel morgenmad. Alt på Hanare er gennemført. De har endda deres egen printede guide til Yanaka på værelset og en gratis badebillet til den lokale onsen pr. nat, man sover der.
Château Voltaire ⎜Paris
(DRØMMER OM) Prøv at hør, det ser bare lækkert ud. Paris er Paris, og det her hotel er Paris med Paris på. Udover at det ikke lader til at gøre meget væsen af sig udefra. Ikke så pompøst, og det er endnu federe. Jeg ved ikke, hvad grunden er til, at jeg drømmer om at bo der, det gør jeg bare. Og det gør du også!
Margherita Hut ⎜Monte Rosa, Italien
(DRØMMER OM) Der er noget med de alpe-refugier, der bare flår i benene for at komme op på nogle bjerge og sove. Jeg prøvede det første gang i 2023 med min ven Ral til denne her artikel, og det var dælenedme ikke sidste gang. Og hvorfor ikke bare verdens højeste refugium i 4554 m. i Monte Rosa i Italien næste gang? Margherita Hut. Det lyder også fedt. 1100 kr. for en nat med fuld italiensk middag og morgenmad. Og udsigt!
“Lobster Wellington” ⎜ Claridge’s ⎜London
(DRØMMER OM) Jeg er ikke engang sønderligt vild med hummer. Men jeg kan kun respektere den her “Lobster Wellington” fra legendariske Claridge’s i London. Fuld plade på dekadencen må man nødvendigvis kippe på hatten af. Og rejse efter naturligvis.
“Oeuf parfait, sauce porc caramel” ⎜Chez Zeli Bistrot Chinois ⎜Bidart, Frankrig
(BESØGT 2023) Jeg skal ikke kunne sige, om det er en suppe, eller hvad det er. Og jeg beklager da også, at jeg anbefaler en kinesisk ret i Frankrig, men denne her skål et-eller-andet, jeg fik som forret på en surftur, havde så kodylt meget fart på de karameliserede dybe fondsmage, at jeg aldrig glemmer den. Der er også et pocheret æg i. Og små stykker knasende svinekød. Lord have mercy!
“Ricotta Toast” ⎜Sqirl, Los Angeles
(DRØMMER OM) Jaja, i kender den allesammen godt, men jeg gad godt smage den. Den legendariske Sqirl toast med seasonal jams på. Ikke en ny ting men en signatur-ret af den helt store internationale kaliber. Og dem vil man jo gerne være med til at snakke om.
from afar ⎜Tokyo
(DRØMMER OM) I Japan er de gået amok i old-school caféer. De kalder stederne for kissaten. Det er kaffe- og tehuse, åbnet en gang midt i sidste århundrede, der har levet et slumrende brunt liv i de urbane områder af Japan. Indtil nu, hvor ungdommen og de smarte pludselig hænger ud med grønne melonsodavand med kugler af is oveni, smøger (ja, man må ryge på rigtig mange kissaten) og tykke stykker toastbrød til bælgravende sort kaffe. Det er pisse fedt! Og from afar i Tokyo er også en slags kissaten. Omend mere moderne og uden røg. Køen var så kodylt lang, da jeg ville besøge stedet i sommer (2024), at jeg måtte droppe det. Men for helvede de lokker stadig med de høje flan og deres flotte kaffe serveret i gammelt porcelæn. Må man nu ikke få en kop kaffe i noget ikke-hjemmedrejet ler snart? Læs lidt mere om kissaten her!
Livingston ⎜Marseille
(DRØMMER OM) Endnu et sted, jeg ikke har været og bare drømmer om at prøve. Livingston i Marseille. Søsterrestaurant til den finere Le Mercerie længere nede ad gaden, der ved gud også er fremragende. Men Livingston ser bare decideret fråderen ud. Idéen er vist, at det mest er en vinbar, og de vandt da også “Årets spisebar” i Le Fooding i 2022, men jeg synes det ser ud til, at det er maden, man skal komme efter.
Ostalapia ⎜Ahetze, Frankrig
(BESØGT 2023) Når man ferierer langs den franske vestkyst, må man fandme ikke glemme at køre et par kilometer ind i landet engang imellem. Fx kunne man køre ind til Ostalapia og bare ha’ det for fedt på deres gigantiske terrasse ud mod Pyrenæerne med en stor Côte de Bœuf og en Brioche Façon Pain Perdu til dessert. For helvede, ja! Stedet er en familiegård/hotel/restaurant, og jeg synes, ud over at restauranten er en favorit på de kanter, at værelserne ser ret gode ud også. Og så har de et Jesus-surfboard over baren.
Towpath ⎜London
(BESØGT 2023) Åbenbart et ret legendarisk sted langs Regent’s Canal oppe i Dalston. Og sjældent har jeg da fået bedre morgenmad! Især deres granola er bims. Så bims, at jeg købte deres kogebog, der helt generelt er god, for bare at få opskriften på den. De har kun åbent mellem april og november, så hold ud lidt endnu, før du stikker til London! Og læs lige min artikel om at spise derovre her.
Kite Coffee ⎜Taipei
(BESØGT 2024) Bare Taiwans bedste kaffebar. Måske verdens bedste? Ikke så meget at rafle om. Kevin og Momo er bare bedst.
Shōwa Guide Tokyo ⎜Table of Contents JP
(DRØMMER OM) Apropos kissaten, så er denne her bog lige det, man drømmer om, hvis man er nede med de old-school japanske kaffe- og tebarer. Shōwa refererer til perioden i japansk historie mellem 1926-1989, hvor en fascination af vesten førte til åbningen af en masse af de kissaten og yōshoku (vestligt inspirerede spisesteder), der er blevet så hippe i Japan på det seneste. Yes! Nogen der vil splejse fragt?
Guide Le Fooding 2024 ⎜Le Fooding
(DRØMMER OM) Jeg er ked af at afsløre kilden til alle gode restaurantanbefalinger til Frankrig, men Le Fooding er toppen. Og deres nye 2024 guide til Frankrigs bedste mad- og vinsteder er lige præcis nu landet på gaden. Hvis man gerne vil være med på at spille smart og vide ting om året i fransk gastronomi, så er det her snydekode nr. 1. Selv merci!
Her vil jeg forsøge at nævne en ny destination, jeg drømmer om at besøge, i hver udgave af nyhedsbrevet. Første destination er:
Arles ⎜Frankrig
Jeg har kigget lidt på Arles i et par år nu. Efter at have været i Marseille nogle gange, som er totalt Frankrigs bedste storby forresten, har jeg alligevel følt, at der lå en lille prutby bare lidt længere ind i landet og duftede af det helt rigtige. For eksempel skal man ikke spørge to gange, om jeg ikke godt kunne tage et par nætter på Hôtel Présent, som ligger lige på Place Voltaire midt i byen.
Generelt er Place Voltaire en klynge af steder, man godt gad hen. Fx også Hotel Voltaire, der ligger lige ved siden af Présent. De laver vist nok nogle fuldkommen lede pop-ups i hotellets restaurant. Bare tjek deres instagram og få syn for retterne.
Inari, der også ligger på Pl. Voltaire i en gammel kirke, skulle efter sigende være skide god også. Céline Pham, der har stedet, har også været på Septime i Paris og så ved man sgu godt, hvad klokken har slået. Der er en smule japansk twist over retterne, og hvis man ikke kan lide det, skal man tage sig sammen.
Derudover kan der nævnes det lille bageri Le Sauvage, den mere klassiske restaurant Le Gaboulet med Paris-Brest og onglet på menuen og Le Café Japonais, der er præcis, hvad det lyder til at være.
Og så er der naturligvis Chardon, som nok er den restaurant, der har fået mine øjne op for Arles i første omgang. Det er holdet bag Mercerie og Livingston i Marseille, der har åbnet Chardon for at give unge eller bare sygt gode kokke et køkken at boltre sig i. Altså sådan et residency-sted. Pop-ups, i ved. De er lukket om vinteren, men det går nok.
Det var alt. Hej.